Med tilladelse fra Børge Thomasen f. i V. Hj. 1920
refereres her, hvad han skriver i Vendsyssel Årbog 1997 i artiklen: "Hjermitslev - en stationsby på
Løkken-banen" om:
Slagterforretning
(Blæshøjvej 4)
Huset er bygget af slagtermester Thorvald Larsen først
i trediverne. Udhuset blev indrettet med de nødvendige installationer for
slagtning af kreaturer og svin.
Slagterforretningen havde en god beliggenhed nær Torvet og
forhandlede kødpålæg af alle arter. Hvilke fortrinlige lammerullepølser
man dog fik dengang ... før kolesterolet blev opfundet...
Chr. Klitgaard overtog senere ejendommen, og drev
slagterforretningen sammen med sin kone, Jenny, til sin død i 1957.