Sammenskrevet og redigeret af Lisbet Thorendahl

Magnus Kirkensgaard var tømrermester og musiker i Hjermitslev. Hans tømrervirksomhed var beliggende på adressen Blæshøjvej 35. Han var født i Hjermitslev den 21. juni 1906 og søn af urmager, guldsmed og musiker Jacob P. Kirkensgaard. Faderen var oprindelig gårdmand og urmager i Kirkensgaard. I 1894 køber han matriklen, Assenbækvej 6, og bygger hus her med urmager- og guldsmedeforretningen i den vestre ende af bygningen.

 Magnus Kirkensgaard er født samme dag, som Vester Hjermitslev Boldklub blev stiftet, og derfor er nedenstående oplysninger uddrag fra to avisartikler fra 1981, da netop han og Hjermitslev Boldklub fyldte 75 år. Artiklerne er antagelig fra Vendsyssel Tidende og Aalborg Stiftstidende.

 I artiklen, antagelig fra Vendsyssel Tidende, oplyses det, at HB's gamle protokol fra klubbens første år er forsvundet, og at formanden i 1981, Bent Kristensen og et par andre bestyrelsesmedlemmer, Niels Andersen og Kjeld Vittrup har forsøgt at skaffe oplysninger om klubbens første år. De har i denne forbindelse kontaktet ældre hjermitslevborgere og har haft samtaler med Knud Pedersen, Thorvald Larsen og snedker P. E. Pedersen. Hvad, der kom ud af disse samtaler, fremgår ikke, hvorimod Magnus Kirkensgaard fortæller følgende om Hjermitslev boldklub og sin egen interesse for fodbold.

 At foreningen blev stiftet den 21. juni 1906 ligger fast, oplyser Magnus Kirkensgaard. Det var den dag han selv blev født, og hans far har fortalt, at han blev født om eftermiddagen, og samme aften blev boldklubben stiftet. Det var en ung mejerist Svendsen fra Svendborg, der tog initiativet. I den første bestyrelse var malermester Andersen (Blæshøjvej 15) formand.

 Her skal indskydes uden for referatet fra aviserne, at malermester Andersen engang i et interview har oplyst, at fodboldspillet i sin tid startede under meget primitive forhold. En tilfældig græsmark blev brugt til formålet. Marken kunne være bakket og fyldt med tuer, som nærmest umuliggjorde fodboldspillet. Først i 1940 stillede borgerforeningen en bane til rådighed. Det var en mark, der var beliggende op ad Lunden og blev således efterhånden en del af anlægget. Hvad klubhuset angår, fortæller en anden kilde, Lars Mortensen, Randers, at dette træhus, før det blev klubhus, var en veranda i den østre ende af købmand Drustrups beboelse.  

Arne Nielsen – bagerens Arne – blev altid kaldt gentleman’en, fortæller Magnus Kirkensgaard videre, for der fandtes ikke en mere nobel og fair spiller. Egon Jørgensen og Ejler Mortensen blev benævnt som de to små mergellokomotiver, fordi de sled så hårdt på banen. Københavner Ingo – Ingo Hansen – har klubben meget at takke for. Han var målmand i mange år, og det var få gange, at han har måttet hente bolden ud af eget målnet.

 Rekorden til en fodboldkamp var 490 tilskuere. Der var i Hjermitslev stor interesse for fodbold. Tre af byens beboere var faste tilskuere og endda med faste pladser. Det var gårdejer Aage Mortensen, der altid stod ved pæl nummer tre fra højre. Ved pæl nummer fire stod cykelsmed P. Sabroe Larsen, og ved pæl nummer fem cykelhandler Johannes Christensen.

På holdet i Hjermitslev spillede han flyvende centerhalf. Da han var dreng cyklede han sammen med brødrene Peder Christian, Chresten Dige, Valdemar og Ernst de 35 km til Aalborg for at se AaB’s kampe. Senere, da han blev voksen, cyklede han og kammeraterne til udekampe med koner og kærester - og børnene bag på cyklerne eller på stangen til fodboldkampe i nabobyerne. På et tidspunkt spillede Magnus på førsteholdet i Hjermitslev sammen med de fire brødre, der er nævnt ovenfor. Magnus fortæller, at hemmeligheden bag Hjermitslevs succes'er på fodboldbanen i hans tid var træning og træning og atter træning. Hjermitslev var én af de første landsbyklubber, der hyrede en træner. Han hed Lars Nielsen og var fra Støvring. En anden ting var, at Hjermitslev havde stor tilgang af spillere fra nabobyerne i de år. Han fortæller, at spillerne nogle gange sloges på banen. Magnus anfører: ”Vi spillede hårdere dengang, end de i dag gør det i England”. Det fremgår af artiklerne, at Magnus er klar over, at han var en vigtig person i boldklubben i de dage. Han fortæller, at det var ham, der fik indført træningsordningen. Det var også ham, der, da der opstod skænderier i klubhuset efter kampene, fik indført, at ingen måtte diskutere fodbold, før de kom hjem. – Og det var også, efter hans kone Olgas udsagn, ham, der under kampene stod midt på banen og dirigerede spillet.